Rosenfestivalen den 4. og 5. august 2018 – lad dansen blomstre

 

Nu kan vi endelig løfte sløret for sommerens Rosenfestival!

Temaet bliver ”Vild med dans”, og der er lagt op til fantastiske rosenudsmykninger.

Rosendekorationerne vil fylde fra Nordfyns Bank, til Manneken, i Torvegade, i Østergade og som noget nyt i år Sct. Annagade.

Boder der tidligere har været fra banken mod Manneken flyttes til Sct. Annagade, hvor der også i år vil være et område med Rosenfestival i børnehøjde. Bogense private Børnehus Sct. Anna vil medvirke i et aktivitetstelt.

 

En af de mest populære dommere i TV 2´s Vild med dans program åbner lørdag.

Jens Werner åbner Rosenfestivalen lørdag kl. 10 på Bogense Rådhus. Jens Werner er international dansedommer og dommer i ”Vild med Dans. Han er desuden Danmarks mest vindende danser med en utrolig flot dansekarriere bag sig.

Jens Werner underholder med en fortælling om ” Mit liv med dans” på Bogense Hotel lørdag kl. 14.00

– der sælges billetter kr. 100 hos Nordfyns Erhverv og Turisme.

 

Udstilling af Jesper Høvring kjoler På Bogense Rådhus

Designer Jesper Høvring, fra Jesper Høvring Dressmaker, der står bag flere af de kjoler som vært Sarah Grünewald har båret til TV programmerne, udstiller kjoler på Bogense Rådhus. En unika udstilling hvor kjoler der normalt ikke kan udstilles er med. Jesper Høvring Dressmaker sammensætter en særudstilling med kjoler i temaet Vild med Dans. Jesper Høvring medvirker ved åbningen lørdag den 4. august.

Udstilling af Vild med Dans Kjoler

Samtidig udstilles 20 specialsyede dansekjoler der har været brugt i TV programmet Her udstilles kjoler som  Dak Wichangoen, Iben Hjejle og Sofie Lassen-Kahlke har danset i til Vild med Dans programmerne.

Vi er meget stolte af at det er lykkes at få en aftale om at udstille kjoler fra Jesper Høvring og specialsyede dansekjoler. Udtaler Rosenfestivalleder Jette Kærgaard.

 

Kunstudstilling i Skolen gl. gymnastiksal – en tilbagevendende begivenhed

Helt fantastisk og unikt kommer den international kendte kunstner Hans Voigt Steffensen, til Bogense. Hans Voigt Steffensen er kendt for hans skønne dansebilleder. Publikum kan glæde sig til at en oplevelse i et kunstnerisk dansende univers.

Det er en meget sjælen udstiller i Danmark, vi har været så heldige at tiltrække til Rosenfestival . Det bliver en salgsudstilling, alle værker er til salg og det er i sig selv helt særligt. Hans Voigt Steffensen vil være til stede ved åbningen.

 

Bogense Kirke danner rammen om stor orkideeudstilling

Det smukke Kirkerum i Bogense Kirke udsmykkes med orkideer, det er Orkideklubben Fyn der står bag udstillingen. Kirken vil være åben både lørdag og søndag kl. 10-17

 

Mere end 100.000 roser i bymidten.

Roserne er naturligvis Rosenfestivalens dna og som endnu et nyt tiltag har Rosenfestivalen købt 70 krukker i 220 ltr. Størrelse, der plantes med roser . Alle dekorationer og al udsmykning udføres af frivillige, vi har altid brug for flere frivillige og hører gerne hvis nogen har lyst til at være med.

Som noget nyt i år kan privat blomsterinteresserede medvirke ved udsmykningen ved at dekorere en rosenkjole der udstilles i Østergade, se vedhæftede

Publikum kan så stemme på kjolerne og vinderen får 2 billetter til finalen til Vild med dans.

 

Jette Kærgaard

Nordfyns Rosenfestival

40434885   –  jek@neet.dk

 

Rosenfestivalen 2018 pressemeddelelse