Vinderne er kåret – se årets smukkeste rose, kjole og dekorationer!

Nu er stemmerne talt op, og årets vindere er kåret!

Årets skønneste dekoration:

Det blev et genvalg til en kær favorit blandt rosendekorationerne og flotte anden- og tredjepladser til to flotte nye dekorationer: Påfuglen fik førstepladsen, Vikingeskibet blev nummer to og Lokes Børn fik tredjepladsen.

Vinder dekoration 2019 Påfuglen

Årets smukkeste rose:

I år fik rosen Fru Nørby førstepladsen – meget passende, da rosen er opkaldt efter Ghita Nørby, som netop var æresgæst på årets Rosenfestival. Roserne Prinsesse Marie og Birthe Kjær fik anden- og tredjepladsen.

Vinderrose 2019 Fru Nørby rose birthe kjær

Årets flotteste kjole på Jim Lyngvilds udstilling:

Førstepladsen var en suveræn vinder. Det blev nummer 16, og kjolerne nummer 4 og nummer 5 fik henholdsvis anden- og tredjepladsen.

Jim Lyngvilds vinderkjole jim lyngvilds kjole på rosenfestival

Årets smukkeste vikingedekoration:

Gæsterne kårede Sanne Godts smukke vikingedekoration på Østergade som den flotte vinder.

vinder vikingedekoration

Vinderne af konkurrencerne vil få direkte besked. Tillykke!

Læs mere om konkurrencerne og de flotte præmier her!

Bogenses Rosensti

Bogense er rosernes by

– ikke kun i den første weekend af august, hvor Rosenfestivalen finder sted. Bogense er rosernes by – også til daglig.

Baggrunden skyldes ikke kun borgernes og kommunes ubetingede ønske om at Bogense fortsat fremstår som en af Danmarks smukkeste og bedst bevarede købstæder. Baggrunden skal også ses i at 80 % af de danske haveroser bliver produceret på rosenmarkerne lige udenfor Bogense. De mange smukke roser rundt i byen er således ikke tilfældige, det er autenticitet på allerhøjeste plan.

Så kan du ikke få nok af roser, er der altså ud over de udstillede og opsatte roser i forb. med Rosenfestialen, mulighed for at tage en tur rundt i Bogense og beskue de mere permanente rosert, der til daglig klæder vores smukke købstad.

 

Vikinger indtager Bogense til Rosenfestivalen

Oplev de autentiske vikinger fra Nordfyns Vikingemarked, der er taget på togt til dette års Rosenfestival. De har slået lejr i Adelgade, hvor du kan opleve at vikingerne på særdeles levende vis fortæller og arbejder med deres håndværk, f.eks. plantefarvning og kamp-træning.

Du kan også være heldig – eller uheldig – at møde vikingerne rundt om i byen – men pas på! Man ved aldrig helt hvad de kan finde på….

Der vil i løbet af weekenden blive fremvist evner med sværd og skjold med både kamp-træning og krigerskole for børn. Smeden har også taget sin esse med lørdag, hvor han fremviser tidens arbejde.

Over bålet vil den store gryde med plantefarvning hænge hele weekenden, hvor datidens mange farver og metoder fremvises. Rosen var ikke kommet til Danmark på denne tid, men mange andre planter var i brug. Så kig forbi vikingerne i Adelgade og bliv klogere på datidens brug af planter.

Hvis du er heldig, er det måske dig, vi skal se med brynje og sværd i løbet af weekenden – kig forbi!

Det Danske Rosenselskab i Den Gamle Købmandsgaard

Kig ind i Den Gamle Købmandsgard og besøg Rosenselskabets stand og workshops

Prøv at okulere din egen rose, få gode råd om roser og få en snak med roseneksperterne Villy Skov, Birthe og Ernst Jensen.

Det er også muligt at få en snak med den internationale anerkendte rosenforædler Rosa Eskelund.

 

Lørdag

Kl. 10.30 Villy Skov – Workshop Okulering
Kl. 12.00 Ernst Jensen – “Hvordan får du smukke roser”
Kl. 12.30 Villy Skov – Workshop Okulering
Kl. 13.00 Fynbokoret i Den Gamle Købmandsgaard
Kl. 14.00 Birthe Lund Jensen – “Smukke planter til dine roser”
Kl. 14.30 Villy Skov – Workshop Okulering
Kl. 15.00 Fynbokoret synger i Den Gamle Købmandsgaard
Kl. 15.30 Mød Rosa Eskelund og hendes vidunderlige roser

Søndag

Kl. 10.30 Villy Skov – Workshop Okulering
Kl. 12.00 Ernst Jensen – “Hvordan får du smukke roser”
Kl. 12.30 Villy Skov – Workshop Okulering
Kl. 14.00 Birthe Lund Jensen – “Smukke planter til dine roser”
Kl. 15.30 Mød Rosa Eskelund og hendes vidunderlige roser

Bogense Kirke fyldes med de meget spektakulære og smukke orkideer

Orkideklubben Fyn udstiller et hav af forskellige orkideer, der viser de mange variationer blomsten findes i. Der vil også være meget sjældne og specielle orkideer udstillet.

Claus Andersen, organist i Bogense Kirke vil i løbet af lørdagen give tre koncerter a 15 minutters varighed kl. 12, 14 og 16.

Så er årets programmer klar

Køb et festivalprogram og få adgang til unikke udstillinger

Rosenfestivalens programhæfte fungerer som din adgangsbillet til flere af festivalens unikke udstillinger og aktiviteter. Med et program i hånden får du adgang til Jim Lyngvilds udstillinger på Bogense Rådhus, orkideudstillingen i Bogense Kirke, Sonia Brandes kunstudstilling med papirklip på Bogense Skole og du kan deltage i festivalens mange konkurrencer og vinde lækre gevinster.

Pris: Program 25 kr./stk.

Programmet kan købes hos VisitNordfyn, Menu Bogense, Circle K Bogense og Guldsmed Maegaard.

Under rosenfestivalen kan programmet købes hos vores frivillige i grønne t-shirts rundt om i byen og i vores to infostande  i Adelgade samt på Rådhuset.

Har du spørgsmål eller ønsker programhæftet fremsendt kontakt da venligst VisitNordfyn på tlf. 64812044 eller info@rosenfestival.dk
Kontoret har åbent på hverdage mellem kl. 9.30 og 17.30.

Foredrag: ‘Rosas fortryllende roseforædling’

Den internationalt anerkendte roseforædler Rosa Eskelund fortæller om sit fortryllende liv med roser og ikke mindst om arbejdet med at forædle roser, til dette foredrag om lørdagen under Rosenfestivalen.

Rosa Eskelund har forædlet rigtig mange potte- og haveroser og har vundet flere internationale priser for sine roser, sidst i juni måned i år hvor hun vand priser for to af de roser der er med på Rosenfestivaeln i år.

Læs mere her: Prestigefyldte priser og medaljer til to roser der skal på Rosenfestival i år

 

Kom og hør om både tanker og det praktiske arbejde med at skabe en skøn rose.

Foredraget finder sted på Bogense Hotel lørdag den 3. august kl. 14.00-15.30.

Der serveres kaffe og kage.

Serveringen er inkluderet i prisen.

 

Billetter kan købes online på visitnordfyn.dk, på turistbureauet på havnen i Bogense og ved døren, så længe billetter haves.

Billetten kan ikke refunderes.

 

Prestige fyldte priser og medaljer til to roser – der skal på Rosenfestival i år.

På den 67. Internationaler Rosenneuheiten-Wettbewerb 2019 i Baden-Baden, Tyskland, blev 2 danske roser, der spiller en central rolle i Rosenfestivalen i år, hædret med flotte medaljer.
Roses Forever, Rosa Eskelund, har forædlet roserne udtaler:

Jeg er meget glad og også meget glædeligt overrasket over at netop de to roser, som har en central rolle i dette års Rosenfestival, vinder.

Roserne er allerede over 10 år gamle, der er den tid, det tager at udvikle og selektere en rose.
Alle Rosas roser udvikles på Fyn i Dyreborg og testes intensivt gennem flere år på markerne omkring Bogense og i Holland.
Den ene rose, Rosa Eskelund blev hædret med en bronzemedalje for, er rosen, som Jim Lyngvild navngiver til Rosenfestivalen i Bogense.

Jim Lyngvild har selv været i Dyreborg og vælge sin rose i Rosas have for et års tid siden, hvor Rosa har flere af de bedste nye unavngivne sorter stående i arkiv og de er alle allerede 10-15 år gamle.
Vi kan allerede nu afsløre navnet på rosen: Jim The Viking som Jim Lyngvild vil ”knæsætte” lørdag den 3. august kl. 10.30 ved Manneken Pis i Bogense.

 Jeg talte med en glad Jim Lyngvild i går aftes og vi er enige om at han har ramt rigtigt med valget af sin rose, som er både smuk, sund, remonterende, let duftende og en kraftigt voksende rose. Den er særdeles velegnet som tæt blomstrende hæk eller blot solitært, fortæller Rosa Eskelund

Den anden rose, der fik en medalje er rosen Fru Nørby Plant’’n’Relax
Ghita Nørby døbte Fru Nørby-rosen i Odense i august 2016, der er en smuk, sund og velduftende buketrose. Rosen fik ærespræmie i Baden Baden, for udseende og den skønne duft.  Rosen kan købes på Rosenfestivalen i Bogense.

Jeg glæder mig til at fortælle Ghita at også hendes rose ‘Fru Nørby’ vandt æresprisen for sine smukke blomster og dejlige duft. Jeg er nu på vej hjem fra Tyskland og glæder mig til at komme hjem til haven i Dyreborg hvor ca 200 nye sorter lige er startet deres blomstring, fortæller Rosa Eskelund.

Fru Nørby-rosen vil kunne både ses, duftes og købes i Bogense til Rosenfestivalen den 3. og 4 august.

 

Om Internationaler Rosenneuheiten-Wettbewerb 2019

Forædlere fra hele verden kan indlevere deres nye roser hvert år.
I år 2019 var der extra mange, flere hundrede nye sorter.
Roserne plantes i parken i små bede og står der for 2-3 år.
Roserne mærkes med en kode og ingen ved, hvilken forædler de kommer fra.
Der er en permanent jury, der vurderer roserne 5 gange i sæsonen fra tidligt til oktober sidste gang.
Udover det, er der en international jury, der vurderer roserne 2 gange per år, denne internationale jury kommer fra hele verden bl.a. fra Sydafrika, USA, Australien og Holland for at nævne nogle af stederne.

 

Om Fru Nørby Plant’ n’ relax Syn som vinder

Fru Nørby Plant’ n’ relax Syn. Royal Diva vurderedes af den internationale jury i test parken i Baden-Baden i Tyskland.
Alle roserne står med koder. Navne og forædlere afsløres først om aftenen ved prisoverrækkelsen.
‘Fru Nørby’ vandt den fornemme pris for sin sundhed, duft og smukke bi-venlige blomster.
‘Fru Nørby’ er forædlet på Fyn i Danmark og produceres i danske planteskoler.

Sonia Brandes: kunsten at klippe i papir

Billedkunstner Sonia Brandes smukke papirklip udstilles på Bogense Skole under Rosenfestivalen.

Sonia Brandes har, siden hun som barn på Ærø klippede gækkebreve, haft en forkærlighed for den kunstneriske udtryksform: Papirklip (Psaligrafi)

Gækkebrevene satte mig i gang med at udøve den folkekunst, som papirklipperiet er, og teknikken havde jeg en sådan kærlighed til, at da jeg senere skulle blive udøvende billedkunstner, blev papirklippet min udtryksform.

Den magi, der var i at folde papir sammen og klippe mønstre, som gentog sig når man åbnede, var ubeskrivelig, ligesom når en rose udfolder sig – kan man med lidt god vilje udtrykke det.

Sonias papirklip er helt utroligt smukke og meget fascinerende at kigge på. Mønstrene har en igangsættende virkning på fantasien – nogle indeholder et helt eventyr. Man kan fabulere over et mønster, begynde i den ene ende af motivet og løbe hele mønsteret igennem og komme tilbage til udgangspunktet, eller man kan vælge sig et vilkårligt sted midt i og bevæge sig ud derfra. Man bliver aldrig bremset, alt står åbent. Det lukker ikke af for tanken; men man kan selv føje et indhold til.

Papirklip er et sammenhængende hele, som man kan holde i hver sit hjørne. Dette kræver, at der er nogle punkter og strenge til at holde sammen på det netværk, papirklippet danner, og disse punkter og strenge bliver det til en udfordring at bruge i sit billedudtryk.

I Frankrig kaldte man det at klippe i papir for ”L´Art des Pauvres” (”De fattiges kunstart”), fordi man, hvis man havde en saks, kunne klippe i, hvad man måtte have ved hånden, f.eks. indpakningspapir, tapet, avispapir etc.

I dag anvender Sonia Brandes syrefrit papir, lysægte farver og nogle meget kostbare sakse. Men ellers føler jeg stadig slægtskab med min barndoms gækkebreve. Således har jeg år efter år arbejdet med, videreudviklet og forsøgt at give mit udtryk til den folkekunst, jeg begyndte på som barn.

Du kan se Sonias Papirklip i Bogense Skoles Multisal under hele Rosenfestivalen lørdag og søndag d. 3. og 4. august 2019.

Lav en dekoration til Rosenfestivalen

Har du lyst til at lave en dekoration til Rosenfestivalen?

Vi inviterer kreative blomsterinteresserede til at udforme og dekorere en dekoration i årets tema,
Nordisk Mytologi.

Dekorationen kan være store skjolde eller sværd, en skjoldmø, en viking eller noget helt femte, kun fantasien sætter grænser indenfor temaet.

  • Friske roser skal indgå i dekorationen, som eneste materiale krav. Der udover kan dekorationen være i mange forskellige materialer f.eks. stof, papir, plastik kålblade
  • Dekorationerne vil blive udstillet i Østergade og publikum kan stemme om den flotteste private dekoration.
  • Dekorationen skal stå på en palle med en fastmonteret stang, hvorpå den opbygges, der er mulighed for at stabilisere denne ved hjælp af sandsække.
  • Dekorationen skal være klar til udstilling lørdag den 3. august kl. 9.00 og skal stå udstillet i 2 dage.
  • Dekorationen skal have et mål på min. 160 cm i højden og 70 cm i bredden og den skal kunne ses fra alle sider.

Rosenfestivalen dækker udgifter til max. kr. 800 inkl. moms. mod forevisning af bon.

Roser fra marken, kan bestilles gennem Rosenfestivalen, med forbehold for hvilke farver vi har.

Præmietil flotteste dekoration: Skønne produkter fra Raunsborg – Jim Lyngvilds hudpleje serie.

Der er bindende tilmelding senest d. 15. juni.
Konkurrencen bliver annonceret i Rosenfestivalens program, med navne på de deltagende.

Tilmelding og yderligere information fås hos Lene Møllegaard på telefon 20288370 eller hos Jette Kærgaard på mail: leder@rosenfestival.dk